Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere end den øvrige del af befolkningen. En væsentlig forklaring er somatiske sygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge og overvægt, der forekommer hyppigere hos psykiatriske patienter. Derudover sker det, at somatisk sygdom - både kronisk og akut - overses hos mennesker med psykisk sygdom.
Målet med indsatsen i Sikker Psykiatri er at sikre effektiv diagnostik og behandling af somatiske sygdomme hos psykiatriske patienter. Indsatsen omfatter tre områder:
- Livsstil og forebyggelse: Patienterne tilbydes systematisk screening for livsstilsfaktorer og relevante tilbud om støtte til livsstilsændringer.
- Undersøgelse for fysisk sygdom: Indlagte og ambulante patienter modtager mindst en gang om året tilbud om undersøgelse for fysisk sygdom, og der iværksættes behandling, hvis det er nødvendigt.
- Sikker behandling af akut sygdom: Alle patienter undersøges ved indlæggelsen for tegn på akut fysisk sygdom, og der tages stilling til eventuelt behov for fortsat observation under indlæggelsen.
MATERIALE
Sikker Psykiatri øger bevågenhed om somatiske sygdomme hos psykiatriske patienter
INDSATSOMRÅDER
Somatiske sygdomme er et af 6 indsatsområder i Sikker Psykiatri
METODER
Sikker Psykiatri anvender metoder, som har skabt forbedringer i sundhedsvæsenet over hele verden.